Den 28. februar 2026 gennemførte Israel og USA storskala luftangreb mod iranske militære mål, herunder et 'decapitation strike' i Teheran, der dræbte øverste leder ayatollah Ali Khamenei og flere topgeneraler. Iran slog tilbage med missil- og droneangreb mod Israel og USA-baser i hele Mellemøsten og Golfstaterne, hvilket dræbte mindst fire personer inklusive tre amerikanske soldater og udløste skarpe fordømmelser fra europæiske ledere midt i stigende oliepriser og strandede rejsende.
Israel beskrev operationen den 28. februar som sit 'største luftangreb i historien', med omkring 200 kampfly mod ca. 500 mål, primært missil- og forsvars-systemer i det vestlige og centrale Iran. USA deltog med luftangreb, missilangreb og første gangs brug af engangs eksplosive droner. Angrebene dræbte Khamenei – kaldt 'en af de mest onde figurer i historien' af USA's præsident Donald Trump – samt højtstående embedsmænd. Israel hævdede eliminering af syv, inklusive Revolutionsgardens chef Mohammad Pakpour, rådgiveren Ali Shamkhani og forsvarsministeren Aziz Nasirzadeh. Iranske Tasnim-byrå navngav syv 'martyrer', inklusive generalerne Mohammed Schirazi og Akbar Ebrahimzadeh. Trump annoncerede Khameneis død på Truth Social og lovede uafbrudte operationer 'hele ugen', mens han til Daily Mail sagde, at det ville tage 'ca. fire uger' og udtrykte åbenhed for samtaler, som tidligere til The Atlantic. Israels premierminister Benjamin Netanyahu kaldte det et træk for at eliminere Irans 'eksistentielle trussel' og forhindre kernevåben, lovede 'tusindvis af mål' og opfordrede iranere til at vælte regimen. Iran gengældte med missil- og dronebeskydninger. I Israel dræbte angrebene en 40-årig kvinde og sårede 21 i Tel Aviv. Angreb ramte USA-baser i Irak (Erbil, nær USA- og tyske tropper, droner skudt ned; pro-Iran-militis tog ansvar), Jordan (Al-Asrak-stedet med tyske soldater; luftforsvar aktiveret), Bahrain, Qatar (otte sårede), Kuwait og UAE (137 missiler og 209 droner; en død og syv sårede på Abu Dhabi-lufthavn; eksplosioner i Dubai og på The Palm-øen; 13 missiler interceptet i Jordan). Tre amerikanske soldater dræbtes i alt. Irans Røde Halvmåne rapporterede mindst 201 døde og 747 sårede internt, inklusive 85 ved en sydlig skole. Tyskland, Frankrig og Storbritannien udsendte en fælles erklæring, der fordømte Irans 'ukontrollerede og uforholdsmæssige' angreb og truede med 'nødvendige foranstaltninger' inklusive angreb på Irans missil-/drone-kapacitet. Tysklands kansler Friedrich Merz sagde, at 'nu er ikke tid til forelæsninger'; udenrigsministeren Johann Wadephul udelukkede evakueringer midt i lukkede luftrum, der har strandet ~30.000 tyskere. Frankrigs Emmanuel Macron, der stillede, at Paris 'hverken var advaret eller involveret', opfordrede til at stoppe eskaleringen og genoptage kerne-diplomati; indenrigsministeren Laurent Nuñez hævede vagtsignalet. EU's udenrigschef Kaja Kallas annoncerede forstærkninger til den naval operation Aspides i Hormuzstrædet. FN's Sikkerhedsråd afholdt et nødmøde efter Irans 'krigsforbrydelse'-anklage. Oliepriserne steg brat, og krydstogtskibe inklusive TUI's Mein Schiff 4 og 5 er strandet i Abu Dhabi og Doha med tusinder ombord. Globale handels- og stabilitetspåvirkninger er uklare.
