En tysk mor fortæller i SPIEGELs familienyhedsbrev om sine oplevelser, da hendes mand og datter med Downs syndrom besøgte bedsteforældrene i nogle dage. Hun brugte tiden alene, mens hendes datter nåede en milepæl: at cykle selvstændigt for første gang. Historien fremhæver taknemmelighed for små øjeblikke i familielivet.
Sandra Schulz, forfatter til SPIEGELs familienyhedsbrev, deler en personlig anekdote om livet med sin datter, der har Downs syndrom. Hendes mand og datter rejste til bedsteforældrene i nogle dage, hvilket havde glædet moderen uger i forvejen. På afrejsedagen sagde datteren: « Mor, du bliver hjemme, venligst. » Schulz accepterede dette og nød sin frihed.
Hun tog lange e-cykelture på 50 til 60 kilometer gennem det bakket landskab, spiste sauerbraten uforstyrret på en restaurant og tog endda bussen i den forkerte retning, hvilket hun fandt befriende. På anden dag hvilede hendes krop, og hun praktiserede en « holistisk regnorm-diæt » ved hverken at handle eller lave mad. På tredje dag bookede hun et wellness-hotel og kiggede på familiefotos, inklusive billeder af datteren ved bowling, på vej til skolen og mens hun spiste is. Hun tekstede til sin mand: « I mangler mig (lidt). » Svaret var: « Du mangler os også (en lille smule). »
Ved tilbagekomsten fik Schulz at vide om en stor begivenhed: Datteren cyklede selvstændigt for første gang i 15 minutter, side om side med sin far, uden at nogen løb ved siden af. Familien havde ventet år på dette. Datteren planlægger nu en tur kun med sin mor: « Far måske oppe og arbejde. »
Schulz reflekterer over taknemmelighed for det « umælende » i hverdagen og deler læsetips om emner som at udtrykke kærlighed gennem madlavning, børns udvikling, inklusion i skolen og pleje af ME/CFS-patienter. En læser, Inga T., rapporterer lignende udfordringer med sin autistiske søn og opfordrer til større samfundsforståelse.