Politolog om SDs krav om folkeafstemning om forfatningen

Sverigedemokraterna kræver folkeafstemning om det foreslåede forfatningsændringsforslag, der vil gøre det sværere at ændre forfatningen. Partiformand Jimmie Åkesson kritiserer forslaget for at give for meget magt til Socialdemokraterne. Politolog Jan Teorell ser trækket som en udtalelse og tvivler på, at der bliver folkeafstemning.

På en pressekonference den 14. oktober 2025 meddelte Sverigedemokraterna, at partiet vil kræve folkeafstemning om det nye forfatningsforslag. Forslaget, der er baseret på en undersøgelse fra 2023, vil kræve et kvalificeret flertal på to tredjedele for det andet folketingsafgørelse om forfatningsændringer, sammenlignet med den nuværende simple flertal efter to afgørelser med et valg imellem.

Jimmie Åkesson, SDs partiformand, udtalte: «Demokratiet skal styrkes, men ikke låses.» Han fortsatte: «Det lyder typisk dårligt. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor de borgerlige partier går med på det,» og argumenterede for, at forslaget effektivt giver Socialdemokraterne vetoret over fremtidige ændringer.

Jan Teorell, professor i statskundskab ved Stockholms universitet og medlem af undersøgelsens ekspertgruppe, kommenterer, at SDs udtalelse primært handler om at markere modstand mod forslaget. «Det angivne formål er at styrke beskyttelsen af demokratiet. Det peger på begivenheder i vores verden og at hvis det er for let at ændre forfatninger, kan det føre til begrænsninger i demokratiet,» forklarer Teorell. Han tilføjer, at en folkeafstemning kræver støtte fra en tredjedel af folketinget, hvilket han ser som usandsynligt: «Jeg anser det for usandsynligt, at der bliver folkeafstemning om dette. Det ville kræve, at et andet parti totalt ændrer holdning. Jeg tror ikke det lige nu.»

SD var oprindeligt positiv over for forslaget sammen med andre partier, men ændrede standpunkt om foråret. Teorell påpeger risikoen for, at en for stiv forfatning bliver irrelevant og ikke følger samfundsudviklingen. Det er uklart, om SD sigter mod specifikke ændringer. Forslaget har passeret det første folketingsafgørelse og har brug for godkendelse igen efter valget i 2026 for at træde i kraft den 1. april 2027.

Dette websted bruger cookies

Vi bruger cookies til analyse for at forbedre vores side. Læs vores privatlivspolitik for mere information.
Afvis