Ueksploderede bomber fra Anden Verdenskrig forgifter Østersøen
Tusinder af ueksploderede bomber fra Anden Verdenskrig ligger på Østersøens bund og lækker giftstoffer, der truer havlivet. Svenske væbnede styrker og eksperter kæmper mod tiden for at uskadeliggøre dem, før skaderne bliver irreversible. Problemet er presserende, da lækager af TNT og tungmetaller allerede påvirker fisk og økosystemer.
Østersøen bærer et skjult arv fra Anden Verdenskrig: op til 40.000 tons ueksploderet ammunition, der langsomt undergraver det marine miljø. Ifølge Aftonbladet lækker disse bomber farlige stoffer som TNT, arsenik og andre tungmetaller og skaber giftige zoner på havbunden. Eksperter advarer om, at giften spreder sig gennem sedimenterne og påvirker hele fødekæden fra plankton til fisk, som mennesker indtager.
De svenske væbnede styrker har identificeret hundredvis af vrag og bomber i svenske farvande, især omkring Gotland og Øland. En rapport fra det svenske Forsvarsforskningsinstitut (FOI) anslår, at mindst 15.000 tons sprængstof stadig er uopdaget. «Det er en tidsbombe under overfladen,» siger maritim arkæolog Johan Rönnby i artiklen. Han fremhæver, at korrosionen accelererer på grund af stigende havtemperaturer fra klimaforandringer.
Bestræbelser på at rense havbunden er komplekse og kostbare. Sidste sommer førte en operation ud for Liepāja i Letland til, at svenske dykkere samarbejdede med NATO-partnere om at detonere en klynge bomber. Lignende initiativer er planlagt i svenske farvande i 2024. Dog er udfordringerne mange: dybder, strømme og risikoen for ukontrollerede eksplosioner kræver avanceret udstyr.
Miljøorganisationer som Greenpeace opfordrer til internationalt samarbejde. «Østersøen er et lukket økosystem, så forureninger akkumuleres her over tid,» siger en talesperson. Indtil videre er kun en brøkdel af ammunitionen fjernet, og eksperter frygter langsigtede konsekvenser for biodiversiteten. Regeringen har afsat midler til undersøgelser, men kritikere mener, at tempoet er for langsomt.
Denne kapløb mod tiden fremhæver, hvordan historiske konflikter fortsat påvirker nutiden og understreger behovet for bæredygtige løsninger til at beskytte en af Europas mest sårbare have.