Søndag stemte omkring 600.000 indbyggere i Hamburg ved to folkeafstemninger. Initiativet for stærkere klimabeskyttelse fik flertal med over 300.000 ja-stemmer, mens forslaget om betingelsesløs basindkomst mislykkedes. Byen skal nu opnå klimaneutralitet inden 2040.
Folkeafstemningerne i Hamburg markerer en milepæl i klimabeskyttelsen. Initiativet «Hamburger Zukunftsentscheid», støttet af Fridays for Future og over 160 organisationer inklusive BUND, Greenpeace, Nabu, Ver.di og FC St. Pauli, krævede strengere klimabeskyttelseslove. Med mere end 300.000 ja-stemmer mod 267.000 nej-stemmer skal den rød-grønne senat og Bürgerschaft fremme klimaneutralitet med fem år – til 2040.
Udkastet til lov inkluderer årlige mellemcål, regelmæssig overvågning og CO₂-tak. Øjeblikkelige programmer kræves, hvis mål ikke nås. Sektormål for transport, husstande, handel og industri udledes af den opdaterede klimaplan. Social kompatibilitet understreges: Renovationsomkostninger må kun videreføres delvist til lejere, mens udlejere modtager tilskud. En rapport fra Hamburgs og Öko-institutter anbefaler at erstatte gas- og oliekedler, accelerere bygningsrenoveringer, installere varmepumper, indføre Tempo 30 i bytrafikken og fuldt elektrificere mobiliteten inden 2040.
Senatet og Bürgerschaft modsatte sig initiativet – undtagen Venstrefløjen. De grønne stemte imod som parlamentarisk gruppe, men støttede udkastet som parti. Erhvervsrepræsentanter afviste det også.
Folkeafstemningen om betingelsesløs basindkomst mislykkedes. Initiativet sigtede mod at give 2.000 personer 1.346 euro månedligt plus sygeforsikring i tre år, med fradrag for personlig indkomst. Omkostninger: omkring 50 millioner euro fra 2027. Alle fraktioner undtagen Venstrefløjen modsatte sig det; SPD og De grønne kritiserede de høje omkostninger og manglen på videnskabelig værdi.
Baggrund: Senatets planer for 2040 inkluderer OL, en videnskabsby, U5-metroen, en ny statsopera og Köhlbrandbrücke – projekter, der udfordrer klimamålene.