Kävlinges kommunalbestyrelse har godkendt et intenttionsbrev om at undersøge ny kernekraft i Barsebäck, på trods af oppositionens kritik af hastværk. Moderaterne annoncerede nyheden på forhånd, hvilket frustrerede mindre partier. Baggrunden er et tidligere nedlagt anlæg med unikke betingelser for genopbygning.
Onsdag besluttede Kävlinges kommunalbestyrelse om et intenttionsbrev med Nordic Nuclear Energy AB om at undersøge betingelserne for at etablere mindst én kogendevandsreaktor i Barsebäck. Beslutningen blev gennemtrykket af mindretalskoalitionen bestående af Moderaterne (M), Sverigedemokraterne (SD) og Kristendemokraterne (KD), støttet af Liberalerne (L). Oppositionspartierne Socialdemokraterne (S), Venstre (C), Löddebygden og Miljøpartiet (MP) reserverede sig mod forslaget. Nyheden lækkede ud på forhånd gennem en debatartikel fra Moderaterne i Sydsvenskans Aktuella frågor, før det formelle møde. Jesper Andersson fra Löddebygden udtrykte skuffelse: «Det gør mig trist og skuffet, at de går ud og skriver: 'I dag beslutter vi om kernekraft.' Det er lidt respektløst.» Kommunalråd Annsofie Thuresson (M) forsvarede handlingen: «Jeg synes, det var en opklarende artikel, hvor vi viste vores intentioner.» Barsebäcks anlægs historie går tilbage til 1975, hvor to reaktorer blev bygget for 2 milliarder kroner. Anlægget lukkede efter 30 år, og nedrivningen pågår med forventet afslutning i 2038 til en pris på 5,7 milliarder kroner. En tidligere undersøgelse, finansieret af det svenske Naturvårdsverket, bekræftede, at ny kernekraft er mulig på stedet, men understregede behovet for at beskytte naturværdier som Barsebäck mose og Lödde å. Oppositionen, repræsenteret ved Ingvar Willexberg, stiller spørgsmålstegn ved beslutningens relevans på lokalt niveau: «Det er fuldstændig vanvittigt at låse os fast. Der er ingen national beslutning.» Partierne foretrækker sol- og vindenergi som hurtigere alternativer. Intenttionsbrevet varer 18 måneder og indebærer ingen økonomiske forpligtelser for kommunen. Det sigter mod at undersøge placering, påvirke grundejere og udforske fjernvarmeudnyttelse. Samtidig foreslår regeringen ændringer i Miljøkoden for at lette kystkernekraft fra 2026.
