En interaktiv kalkulator estimerer statistisk livslængde baseret på personlige oplysninger og sammenligner den med værdier fra andre dele af Europa. Faktorer som fødselssted, køn og region spiller en afgørende rolle i prognosen. I Tyskland ligger livslængden i midten, med regionale variationer.
Livslængden afhænger i høj grad af ukontrollerbare faktorer, såsom tidspunktet og måden af fødslen på samt stedet. Mennesker født i det 21. århundrede kan forvente næsten dobbelt så lang levetid som spædbørn i det 19. århundrede. Kvinder har lavere dødelighedsrisiko i alle livsfaser og lever i gennemsnit flere år længere end mænd.
Eurostats data afslører væsentlige regionale forskelle inden for Europa. Gennemsnitlig livslængde er lavere i Østeuropa, på Balkan og i de baltiske lande end i Vesteuropa, mens den er højere i middelhavslandene og Skandinavien. Tyskland ligger i den europæiske midte: En 40-årig har statistisk ca. 42 år tilbage, lidt flere i Nordtyskland og færre i syd.
Alle europæiske regioner viser en tendens til stigende livslængde. Estland har gjort imponerende fremskridt siden 2000, fra 71 til 79 år, på trods af at covid-19-pandemien midlertidigt hævede dødeligheden. I Tyskland er stigningen været relativt langsom, kun Island viser mindre gevinster.
Kønsforskellen findes overalt, størst i baltiske stater som Letland, hvor kvinder lever ca. ti år længere. I Norge og Sverige er forskellen mindst. Årsagerne spænder fra nyfødte drenges højere følsomhed over for sygdomme til ulykker og vold samt livsstilsvaner som rygning og alkoholforbrug, plus erhvervsrisici, der rammer mænd hårdere.
