Socialdemokratiet Katrin Stjernfeldt Jammeh advarer om, at regeringens nye ydelsesreform rammer fattige børnefamilier hårdest og risikerer at øge fattigdommen. Reformen, der blev præsenteret i september, sigter mod at styrke incitamenterne til arbejde, men møder skarp kritik i en debat på SVTs Agenda. Socialminister Anna Tenje forsvarer ændringerne som nødvendige for at bryde cirkler af udelukkelse.
Regeringen præsenterede en ydelsesreform i september for at reducere udelukkelse ved at gøre arbejde økonomisk mere attraktivt end at leve af kontanthjælp. Reformen inkluderer en generel reduktion i støtten og en loft, der skærer beløbene markant fra det fjerde barn, hvilket primært rammer store børnefamilier. Mindre familier påvirkes i mindre grad.
I søndagens Agenda på SVT stod Malmø-borgerrepræsentant Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) over for socialminister Anna Tenje (V). Stjernfeldt Jammeh rettede skarp kritik: «Fattige børn bliver endnu fattigere.» Hun fremhævede tre problemer: Reformen har begrænset indvirkning på beskæftigelse ifølge regeringens egne undersøgelser og det finanspolitiske råd; Sverige har 500.000 arbejdsløse; og den rammer børn i sårbare familier hårdt. Hun henviste til Danmark, hvor lignende reformer førte til lavere skole resultater, flere frafald og øget kriminalitet.
Tenje forsvarte reformen: «Formålet med denne reform er, at folk skal bevæge sig fra udelukkelse, fra ydelser og ind i arbejde i stedet.» Hun argumenterede for, at en fem-børns familie kan modtage op til 46.500 kroner om måneden efter skat i støtte, hvilket gør arbejde ulønnsomt. Stjernfeldt Jammeh modsagde, at gennemsnittet for familier med fire eller flere børn er 19.800 kroner, og kaldte tallet misvisende. Tenje svarede: «Det er ydelseslinjen fra Socialdemokratiet.»
Sidste år modtog 145.000 husstande kontanthjælp. Debatten understreger spændingerne omkring balancen mellem incitamenter og social sikring.