Politiet forbereder sig på potentiel uro inden lørdagens Salem-march i Stockholm-forstaden Salem, som for første gang på 15 år er arrangeret af en person med tilknytning til det nazistiske Nordiska motståndsrörelsen. Moddemonstranter forventes, og politiet fremhæver sin neutralitet, mens de øger overvågningen. Eksperter peger på valgår og cyklusser i yderliggående højre-aktivitet som årsag til demonstrationen.
Salem-marchen er planlagt til 6. december 2025 i Salem, en forstad til Stockholm, for første gang siden 2010. En privatperson med bånd til den yderliggående højre-gruppe Nordiska motståndsrörelsen (NMR) fik tilladelse af politiet en uge tidligere til et offentligt møde. Politiet, som forbliver neutralt over for meninger, undgår at betegne arrangementet som yderliggående højre, men forbereder sig på moddemonstranter og mulig vold baseret på tidligere hændelser.
Politiets talsperson Ola Österling siger: «Vi vil anmelde alle former for kriminalitet.» For at håndtere situationen vil politiet indsætte omfattende kamerasovervågning, inklusive kamera-vogne, droner og kropskameraer på uniformerede betjente. «Vi har noteret, at moddemonstranter kommer. Vi vil sikre, at de også kan udtrykke deres synspunkter,» tilføjer han. Österling nævner bekymringer i det civile samfund og samarbejde med Salem kommune.
Marchens historie mindes mordet den 9. december 2000 på en 17-årig dreng med yderliggående højre-bånd, dræbt i Salem af en teenage-dreng af udenlandsk oprindelse. Fra 2000 til 2010 blev marchen afholdt årligt af yderliggående højre-grupper, ofte med voldelige sammenstød.
Ekspert Robert Kindroth, midlertidig leder af Centret for Voldsfremmende Ekstremisme, ser begivenheden i en bredere kontekst. Tre nazistiske sammenkomster er sket på en uge, inklusive en i Stockholm sidste weekend. «Vi ser ofte ting ske i valgår,» siger han og henviser til urolighederne i Kungsträdgården i 2018, cyklusser i bevægelserne og en mulig 25-års jubilæum. Forud for marchen samarbejder NMR med Aktivklubb, som tiltrækker unge mænd gennem træning og fællesskab. Kindroth fremhæver: «Man må demonstrere og udtrykke meninger, også ekstreme, men man må ikke bruge had eller vold.»
Tidligere nazist Patrik Asplund, der har arbejdet med integration i over to årtier, knytter stigningen til politisk retorik. «Når regeringen kommunikerer, som den gør igen og igen, og beskylder indvandrere. Så får man effekter som denne,» siger han. Han opfordrer medierne til at balancere berichtningen med positive eksempler fra forstæderne for at bekæmpe ekstremisme.