I Sveriges nordligste beboede landsby Keinovuopio skal 64-årige Sixten Jensen køre 50 kilometer tur retur til Finland for at bortskaffe sit husstandsavfald. Den lange rejse skyldes mangel på lokale affaldsløsninger på grund af vanskeligt terræn og tidligere problemer med overfyldte containere. Sixten udtrykker stor frustration over situationen og bekymrer sig især om sommeren.
Keinovuopio, Sveriges nordligste beboede landsby, ligger lige på grænsen til Finland og er kendt for sin afsides beliggenhed. Om vinteren kan beboerne krydse grænsefloden på isen, men om sommeren er den eneste vej ind i Sverige en hængebro, der ikke kan bære biler. Det skaber store udfordringer for dagligdags behov som affaldsbortskaffelse. Sixten Jensen, 64, har kæmpet med affaldsproblemet i årevis. Tidligere var der containere på finsk side nær hans hjem, men de løb over på grund af gennemkørende trafik og turister. Det finske affaldsfirma ophørte med aftalen, efter affald blæste ud i floden. «Det var fandeme forfærdeligt, der kom så mange turister, der smed, og ingen tømte dem. Når det blæste, endte meget affald i floden», siger Sixten. I de seneste måneder har Kiruna kommunes Tekniska verken placeret midlertidige beholdere nær broen, men disse kunne ikke tømmes på grund af begrænset adgang og fjernes nu. I stedet henvises Sixten til affaldsstationen i Kilpisjärvi, 25 kilometer væk. «Jeg synes, det er frygteligt», siger han og bekymrer sig for at køre med varmt, lugtende affald om sommeren eller hvad der sker, hvis bilen går i stykker. Otto Andersson, leder af genbrug i Tekniska verken, indrømmer, at 50 kilometer er langt, men bemærker, at Kilpisjärvi er det nærmeste sted, hvor beboerne handler. Et svensk alternativ som Karesuando er dobbelt så langt. «Vi er åbne for dialog», siger han, men affaldsind samling nær hjemmet virker usandsynlig. Sixten har mailet kommunen og håber på en løsning snart; ellers kan ulovlige metoder som at brænde affald stige blandt naboene.
