Genom fra kødædende bananflue kortlagt ud fra museumsgenstand

Forskere ved Lunds Universitet har kortlagt næsten hele genomet fra en kødædende bananflue ved hjælp af et eksemplar fra et museum. Arten Drosophila enhydrobia er ikke set i naturen siden 1981.

Fluens larver lever i strømmende afrikanske vande og lever af andre insekter. Ved at dyppe det gamle eksemplar i en opløsning kunne forskerne udtrække DNA uden at ødelægge det. De har dermed fået adgang til omkring 96 procent af genomet. Dette gør det muligt at identificere genetiske ændringer, der skete, da fluen gik fra at være frugtspiser til at blive et rovdyr. Marcus Stensmyr, biologiforsker ved Lunds Universitet, som ledede studiet, beskriver metoden som en tidsmaskine. Den kan bruges til at studere, hvordan landbrug, giftstoffer og forurening har påvirket dyrs genomer over tid. Forskerne undersøger nu også historiske eksemplarer af sommerfugle og andre insekter ved hjælp af samme teknik.

Relaterede artikler

An international research team has published the first complete map of neural connections spanning the brain and nerve cord of an adult fruit fly. The work reveals that many behaviors arise from distributed local circuits rather than centralized brain control. The connectome was released June 8 in the journal Nature.

Rapporteret af AI

Researchers have discovered that distantly related butterflies and moths have used the same two genes, ivory and optix, for more than 120 million years to create similar warning colors on their wings. This finding suggests evolution can follow predictable genetic pathways rather than being entirely random. The study focused on species from South American rainforests.

A new study shows that deer keds, blood-feeding flies, scale back their visual capabilities after landing on a host and shedding their wings permanently. Researchers found that the insects reduce activity in key vision-related genes by about half. The change allows them to redirect energy toward feeding and reproduction.

Rapporteret af AI

Scientists from Georgia Tech and MIT have developed a mathematical model explaining how female Aedes aegypti mosquitoes navigate to humans. The study shows insects respond independently to dark visual cues and carbon dioxide rather than following each other. Findings could improve mosquito traps and disease control.

Dette websted bruger cookies

Vi bruger cookies til analyse for at forbedre vores side. Læs vores privatlivspolitik for mere information.
Afvis