Sveriges inflation kan stige med 1-2 procentpoint i år grundet krigen i Mellemøsten, siger professor emeritus Lars Calmfors. Han peger på stigende energipriser, efter at Iran har lukket Hormuz-strædet. En momsreduktion på fødevarer vil i mellemtiden dæmpe effekten.
Lars Calmfors, professor emeritus i international økonomi og forsker ved Instituttet for Erhvervsøkonomisk Forskning (IFN), advarer om, at inflationen kan stige med 1 eller 2 procentpoint i år grundet krigen mellem Israel, USA og Iran. Riksbanken har et mål om en årlig inflation på 2 procent målt ved KPIF, som lå på 1,7 procent i februar. "Jeg ville ikke blive overrasket, hvis årets inflation ender med at være 1 eller 2 procentpoint højere end tidligere antaget," siger Calmfors. En momsreduktion på fødevarer fra 1. april vil trække inflationen ned. "Selvom det ikke elimineres helt, behøver årets inflation målt ved KPIF ikke nødvendigvis at overstige 2-3 procent," tilføjer han. Tiltaget beskrives som rettidigt midt i prisstigninger på brændstof, energi og gødning. Den 2. marts lukkede Iran Hormuz-strædet, hvorigennem 20 procent af verdens olie og gas passerer, hvilket har drevet energipriserne op. Den amerikanske præsident Donald Trump truede natten til lørdag med angreb på iranske kraftværker inden for 48 timer, medmindre strædet genåbnes. Iran svarede igen med trusler mod amerikansk infrastruktur, herunder energi- og afsaltningsanlæg, ifølge Bloomberg. Krigen er gået ind i sin fjerde uge uden nogen ende i sigte, siger SEB's seniorøkonom Robert Bergqvist, hvilket presser aktiemarkederne mod stagflation. IG-analytiker Tony Sycamore advarer om en "sort mandag" på børserne.
