Elpriserne i Sverige steg markant i februar, med de største stigninger i nord, hvor priserne blev over 660 procent dyrere end foregående år. Eksperter peger på koldt vejr, svage vinde og øgede eksporter som årsager til chokket. Prognoser tyder på, at marts kan blive billigere, men usikkerhederne består.
Februar var den dyreste måned for el i Sverige siden energikrisen i 2022 og den dyreste februar nogensinde. Priserne steg i hele landet, men især i de nordlige budzoner. I budzone 1 (Luleå) nåede spotprisen 98,8 øre pr. kWh, en stigning på 667 procent fra 12,9 øre i februar sidste år. I zone 2 (Sundsvall) var det 98,5 øre, op 580 procent fra 14,5 øre. Også sydlige områder oplevede stigninger: 110,2 øre i Stockholm (fra 77 øre) og 113,3 øre i Malmö (fra 103,9 øre). Claes Hemberg, energieconom ved Nibe, observerer, at det nordlige Sverige nu står over for priser svarende til dem i Skåne. “Normalt har de sydlige dele tre til fem gange dyrere elpriser, men i februar havde hele landet de samme høje priser,” skriver han i en e-mail. Han tilskriver stigningerne til koldt vejr, mangel på vindkraft og eksport til Finland via den nye Aurora-linje, som har været i drift siden november 2023. Maria Erdmann, direktør for Godel, forklarer, at vindkraften ikke har levet op til forventningerne, kombineret med høj efterspørgsel fra opvarmning. “I en stor del af de svenske husstande bruges el til opvarmning, så når det bliver koldt, kræver vi mere el. Så koster det simpelthen mere.” Yderligere faktorer inkluderer lave nedbørsmængder, der påvirker vandkraften, og geopolitiske spændinger omkring gasimport til Europa på grund af krigen i Iran, hvilket hæver priserne i det sydlige Sverige. Erdmann beskriver markedet som “virkelig bekymret og usikkert.” Prognosen peger på lavere priser i marts sammenlignet med februar, men Hemberg advarer om, at de hårde uger kan strække sig ind i måneden, og at en positiv vending i husstandens økonomi først kommer i april. Gennemsnitlige regninger for villa-husholdninger steg med ti procent fra januar.
