Mange svenske husstande er ramt af skarpt stigende elregninger for januar på grund af høje elpriser og hævede nettariffer. Priserne i Nordsverige har været næsten fire gange højere end sidste år, hvilket vækker bekymring blandt kunderne. Netvirksomheder som Vattenfall og Ellevio retfærdiggør stigningerne med nødvendige investeringer i infrastruktur.
I januar 2023 er elpriserne i Sverige skudt i vejret på grund af koldt vejr, lidt vind og en ny kraftlinje til Finland, der påvirker priserne i nord. Mange husstande har også stådt over for hævede nettariffer ved årsskiftet, hvilket forværrer situationen. Vattenfall hævede afgifterne med i gennemsnit 14 procent den 1. januar, mens Ellevio hævede dem med 4,6 procent for huskunder. Enlig mor Lisa Lundqvist, 40, i Arvidsjaur fik en regning på 11.900 kronor fra Vattenfall, det højeste beløb hun nogensinde har oplevet. «Det er det dyreste, jeg nogensinde har været igennem. Min søndag blev trist efter det, og mine tanker hvirvlede – hvordan skal dette gå godt?», siger hun. Lisa arbejder som børnehaveassistent og bor i et hus, hvor temperaturerne har nået minus 30–40 grader. Hun har forsøgt at spare ved at sænke varmen, tage korte bruser og nappe sine fire børn om at slukke lysene, men regningen tager en stor del af hendes løn. Lignende bekymring udtrykkes af Angelica Hjelm, 31, i Bräcke, Jämtland, hvis regning steg til 8.800 kronor fra 3.700 kronor sidste måned. Familien bruger en airfryer i stedet for ovnen og tager hurtige bruser, men Angelica stiller spørgsmålstegn ved stigningerne: «Spontan føles det ikke som om, de virkelig har brug for at hæve elpriserne så meget, de tjener allerede penge.» Vattenfalls pressetalsmand Markus Fischer forklarer: «Afgiftsstigningen går udelukkende til at forbedre og udvikle elnettet i vores netområder og gavner alle kunder og samfundet som helhed.» Han nævner, at midlerne bruges til at vedligeholde nettet, vejrsikre ledninger og øge kapaciteten for sol- og vindkraft samt ladningsinfrastruktur. Ellevios pressechef Jesper Liveröd understreger investeringsbehovet: «Vi står over for enorme investeringer. Vi skal erstatte, modernisere og udvide elnettet.» Han peger på, at mindst 55 procent af nettariffen er skat og moms, og foreslår at stoppe indekseringen af energiskatten, som er steget fra 4 øre til 54,9 øre pr. kilowattime mellem 1980 og 2025. Regeringen nedsatte skatten med 10 øre ved årsskiftet til nuværende 45 øre inklusive moms. Både Lisa og Angelica er bekymrede for kommende regninger og undrer sig over, hvordan de skal få pengene til at række.
