EU forbereder sig på en handelskonflikt med USA og planlægger modtariffer på 93 milliarder euro, hvis præsident Donald Trump gennemfører sine trusler om tariffer. Striden drejer sig om USAs krav på Grønland, som hører til Danmark. Et specielt EU-ledersammet er planlagt torsdag.
USA's præsident Donald Trump annoncerede lørdag, at han fra 1. februar 2026 vil indføre en told på 10 procent på varer fra otte europæiske lande — herunder Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Finland, Nederlandene og Storbritannien — hvis EU modsætter sig et amerikansk køb af Grønland. Satsen stiger til 25 procent i juni. Trump begrunder det med sikkerhedsbekymringer vedrørende Kina og Rusland og henviser til sin planlagte Golden Dome-missilforsvarssystem. Han efterlod muligheden for militære midler mod NATO-allierede Danmark åben. Grønland er et autonomt territorium under Danmark; en meningsmåling viser, at 85 procent af grønlænderne er imod et amerikansk overtog. Tusinder demonstrerede i weekenden i Nuuk og Danmark imod det. Truslerne rammer lande, der deltager i Arctic Endurance-ekspeditionsmissionen for at vurdere arktisk sikkerhed. 15 tyske soldater forlod Grønland som planlagt søndag. EU-ambassadører i Bruxelles blev ikke enige om øjeblikkelige modtariffer, men told på 93 milliarder euro på amerikanske produkter som bourbon, flydele, sojabønner og fjerkræ træder automatisk i kraft 6. februar, hvis ingen aftale nås — aftalt i juli. Europa-Parlamentet udsatte på ubestemt tid ratificeringen af en handelsaftale, der forestillede toldfri amerikanske varer og 15 procent på EU-varer. EPP-leder Manfred Weber sagde på ZDF: «Trump får ikke toldfri adgang til sine produkter — et første klart signal.» EU-Kommissionspræsident Ursula von der Leyen understregede: «Vi vil beskytte vores strategiske interesser med urokkelighed og beslutsomhed.» Hun talte med NATO's generalsekretær Mark Rutte, Keir Starmer, Emmanuel Macron, Friedrich Merz og Giorgia Meloni. Udenrigsminister Johann Wadephul (CDU) forventer «et europæisk svar» og udelukker NATO-spændinger: «Sammen er vi stærke.» Vicestatsminister Lars Klingbeil (SPD) udtalte: «Vi lader os ikke presse.» EU-Rådets præsident António Costa annoncerede et specielt sammet, sandsynligvis 22. januar i Bruxelles. EU overvejer Anti-Coercion Instrument; Frankrig foretrækker det. Italien tilbyder mægling. I USA kritiserer senatorer Jeanne Shaheen og Thom Tillis retorikken som hjælp til Putin og Xi. Dansk arktisk kommandør Søren Andersen fremhævede tæt samarbejde med USA på trods af spændinger.
