En dag efter en fælles europæisk erklæring om forsvar for Grønlands suverænitet og Danmarks kunngørelse om militær opbygning har Trump-administrationen forstærket presset med eksplicitte omtaler af militære muligheder for at erobre den arktiske ø, hvilket vækker frygt i NATO-alliancen.
USA har skærpet sin retorik i tvisten om Grønland, hvor talsperson Karoline Leavitt udtaler, at «udstationering af USA:s militær stadig er et alternativ» for præsident Trump for at opnå kontrol, fremstillet som en national sikkerhedsprioritet mod Kina og Rusland i Arktis.
Dette følger Trumps fornyede krav – der ekkoer hans forslag fra 2019 – og seneste kommentarer til The Atlantic: «Vi har brug for Grønland, absolut.» Vice-stabssjef Stephen Miller bekræftede det som officiel amerikansk politik, mens hans kone delte et kort på sociale medier med Grønland farvet i USA-farver og overskriften «SNART.» Disse udtalelser kommer dage efter USA:s indgriben i Venezuela, hvor Nicolás Maduro blev fanget midt i rapporterede tab.
Europæiske ledere fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Spanien og andre har lige udsendt en fælles irettesættelse: «Grønland hører til dets folk,» og afviser indblanding. Danmarks premierminister Mette Frederiksen advarede om, at et amerikansk angreb «ville være enden på NATO.» Grønlands premierminister Jens Frederik Nielsen opfordrede til ro, adskiller det fra Venezuela og understreger åbenhed over for amerikansk forretning og NATO-dialog.
På øen med 57.000 indbyggere, stort set autonom siden 1979 men med dansk kontrol over forsvar, udtrykker lokalbefolkningen voksende alarm. Dyrlægen Tom Amtoft udtrykte beredthed til at modstå, og protester organiseres. USA:s base Pituffik understreger Grønlands strategiske værdi for arktiske ruter og ressourcer.
Eksperter frygter, at dette bryder NATO-tabuer og truer alliancen og regelbaseret orden.
