Efter indledende samtaler søndag blev europæiske ledere på Berlin-topmødet – inklusive Sveriges statsminister Ulf Kristersson – enige den 15. december om en multinational styrke med amerikansk støtte for at sikre Ukraines genopbygning og forsvar. Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy og amerikanske gesandt Steve Witkoff deltog og præciserede sikkerhedsgarantier midt i fortsatte bekymringer om territorier og Ruslands holdning.
Berlin Ukraine-topmødet fortsatte den 15. december 2025 og byggede videre på søndagens diskussioner mellem Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy, Tysklands kansler Friedrich Merz og amerikanske gesandter. Ledere fra Sverige, Frankrig, Storbritannien, Italien og nordiske lande udsendte en fælles erklæring, der hilste USA's præsidentvalgte Donald Trumps fredsindsats velkommen og forpligtede sig til en multinational fredsbevarende styrke.
Styrken sigter mod at støtte Ukraines rekonstruktion, styrke luftrum- og søforsvar samt udvide den ukrainske hær til ca. 800.000 soldater i fredstid – hvilket overstiger Ruslands tidligere krav på 600.000 – for at afskrække aggression.
Sveriges statsminister Ulf Kristersson (M) kaldte mødet konstruktivt og fremhævede klarere sikkerhedsgarantier: «Spørgsmålet om sikkerhedsgarantier for Ukraine efter krigen er blevet klarere og mere troværdigt. Dette i sig selv er et vigtigt skridt mod bæredygtig fred.» Han påpegede fortsatte udfordringer: «Mange svære spørgsmål står stadig tilbage, ikke mindst om territorierne og om Rusland overhovedet ønsker fred.»
Merz erklærede fred «tættere på end nogensinde», mens Zelenskyy takkede for amerikansk samarbejde og bemærkede fjernelse af problematiske elementer fra dokumenterne. Trump beskrev samtalene som «meget gode», med stærk europæisk opbakning.
Ruslands viceminister for udenrigsanliggender Sergey Ryabkov anerkendte en potentiel diplomatisk løsning, men krævede kontrol over Krim, Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson og afviste al vestlig militær tilstedeværelse, inklusive NATO-tropper.
