Årets sæljagt, der starter på mandag, giver tilladelse til at skyde 1.350 gråsæler, 200 spættede sæler og 200 ringsæler i Østersøen, hvilket er en stigning i forhold til sidste år. Den svenske Naturskyddsföreningen protesterer mod de øgede kvoter med argumentet om, at sæler ikke har skylden for de tømte fiskebestande.
Sæljagten i Østersøen begynder på mandag med øgede kvoter: 1.350 gråsæler, 200 spættede sæler og 200 ringsæler. Dette overstiger sidste års tal, som rapporteret af Sydsvenskan. Landdistriktsminister Peter Kullgren (KD) har som mål at halvere sælbestanden "så hurtigt som muligt", og det svenske Naturvårdsverket beskriver beslutningerne som "velafbalancerede" for at beskytte fiskeredskaber, fangster og fiskebestande.
Den svenske Naturskyddsföreningen bestrider dette og tilskriver de historisk lave fiskebestande i Østersøen overfiskeri, eutrofiering og miljøgifte. "Historisk set har vi haft sælbestande, der var meget større end i dag, og dengang havde vi også store bestande af sild og brisling. Sæler er ikke problemet," siger Ida Carlén, enhedsleder for hav, vand og akvatiske landskaber hos organisationen.
Carlén anerkender, at sæler lokalt kan påvirke fiskeriet i lavvandede bugter, men argumenterer for, at jagten bør være målrettet og mindre omfattende. Hun advarer om, at jagten ofte finder sted længere ude i skærgården, hvilket potentielt kan drive sæler tættere på kysterne og eskalere konflikterne med fiskerne. Gruppen udtaler, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at jagt øger fiskebestandene, mens studier indikerer langsigtede risici for sælbestande.
Foreningen fremhæver også udfordringerne ved sæljagt, der typisk foregår fra ustabile både mod mål i bevægelse. "Gråsæler synker hurtigt, når de bliver skudt, og kun en lille del bliver bjærget, så det er uklart, om de er døde eller sårede," siger Carlén.