Finansminister kritiserer oppositionens skyggebudgetter
Finansminister Elisabeth Svantesson har afvist oppositionens skyggebudgetter som spredte og ustyrlige. De fire oppositionspartier – Socialdemokraterne, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre – har præsenteret deres alternativer til regeringens budget for 2026. Klare forskelle opstår inden for oppositionen, især vedrørende ydelser og skatter.
Den 7. oktober 2025 præsenterede Sveriges oppositionspartier deres skyggebudgetter som svar på regeringens og Sverigedemokraternes forslag for 2026. Finansminister Elisabeth Svantesson kommenterede dem hurtigt på en pressekonference, kaldte dem et 'rod' og et 'venstre-eksperiment' hvis Tidö-partierne taber valget. 'Det fører Sverige i den forkerte retning,' sagde hun og pegede på, at forslagene er 'meget spredte'. Hun kritiserede især Socialdemokraternes idé om at afskaffe fradraget for den første sygedag, som hun anslår koster titalls milliarder af kroner, og advarede om, at det belaster hårdtarbejdende mennesker som sygeplejersker og buschauffører.
Alle oppositionspartier ønsker at investere mere i klimapolitik, sundhedsvæsen, skoler, infrastruktur og bistand end regeringen. Socialdemokraterne (S), Enhedslisten (Ø) og Socialistisk Folkeparti (SF) foreslår fælles øgninger i børnetilskud og styrket arbejdsløshedsforsikring. S ønsker også en 'bundplade' for velfærd gennem indeksregulerede statslige tilskud til kommuner og godkender delvist et tiende jobskattesnit op til 66.750 kroner pr. måned, finansieret ved en bankafgift, der giver 12 milliarder kroner årligt. Ø foreslår 400 kroner mere i børnetilskud og 10 milliarder til sundhedsvæsenet, finansieret ved højere skat på indkomster over 50.000 kroner, bankafgift, afskaffet fradrag for hjemmehjælp og højere ISK-afgift. SF sigter mod at reducere udledninger med over 15 millioner tons inden 2030 – ti gange mere end regeringen – gennem højere kulstofafgift på benzin og diesel (over 4 milliarder kroner i 2026), børnetilskud op med 350 kroner og øget boligstøtte, finansieret ved flyafgift og reduceret jobskattesnit.
Radikale Venstre (RV) skiller sig ud med en borgerlig profil på 17,7 milliarder kroner i investeringer, inklusive 10 milliarder til at afskaffe arbejdsgiverafgifter for unge, lavtlønnede, langtidledige og virksomheder med op til ti ansatte. RV ønsker at spare på arbejdsløshedsforsikring, reducere børnetilskud fra det andet barn og afvise sænkede maksimalafgifter for børnehave. De støtter fuldt ud jobskattesnittet og ønsker endnu lavere skatter, imod bankafgift. 'Vi er ikke et skattehøjende parti,' sagde RV-leder Anna-Karin Hatt. S' økonomipolitiske talsperson Mikael Damberg tonede splittelserne ned: 'Der er ret stor konsensus i hele oppositionen' om regeringens fejl i vækst og velfærd.
SVT-kommentator Mats Knutson bemærker, at RV adskiller sig mest fra de andre oppositionspartier.