NATO lancerer operationen Arctic Sentry for at øge sit engagement i Arktis. Forsvarsminister Pål Jonson (M) siger, at Sverige er klar til at bidrage med sine kapaciteter. Operationen fokuserer i udgangspunktet på at koordinere eksisterende øvelser og overvågning i regionen.
NATO har besluttet at styrke sin tilstedeværelse i Arktis gennem den nye operation Arctic Sentry, som nylig blev annonceret. Ifølge NATOs generalsekretær Mark Rutte indebærer den i udgangspunktet ikke en øjeblikkelig stigning i militære styrker, men snarere koordinering af de militære øvelser, som medlemsstaterne allerede udfører i regionen. Eksempler inkluderer Norges Cold Response, der involverer flere NATO-lande, og Danmarks Arctic Endurance på Grønland. n nRutte forklarer: «Vi vil bringe alt, hvad vi gør, ind under én NATO-kommando.» Denne koordinering sigter mod at forbedre NATOs slagkraft og viden om Arktis. Forsvarsminister Pål Jonson understreger, at operationen vil give alliancen et bedre fælles situationsbillede af regionen. Sverige, et af syv arktiske lande i NATO, leder allerede fremskudte landstyrker i Nordfinland og udfører luftpatruljer fra Island. n nJonson siger: «Vi har kapaciteter at bidrage med,» men specificerer ikke, hvilke bidrag Sverige planlægger, da arbejdet i NATO fortsætter med at identificere behovene. Baggrunden for initiativet er smeltende is, der åbner nye skibsruter og økonomiske muligheder. Rutte bemærker, at Rusland har genoptaget mange militære infrastrukturprojekter i Arktis, mens Kina er aktiv med forskningsfartøjer. «Efterhånden som disse lande øger deres tilstedeværelse, er det naturligt, at NATO får en dybere rolle,» siger han. n nOperationen ligner eksisterende initiativer som Baltic Sentry i Østersøen og Eastern Sentry langs Østeuropas grænse til Rusland. NATOs øgede engagement kan også ses som et signal til USA's præsident Donald Trump, som har kritiseret Danmark for ikke at tage Grønlands forsvar alvorligt og tidligere truet med at overtage øen.
