Bundestag debatterer første gang fredag en ny voldbeskyttelseslov, der i højrisikosager kan kræve, at voldelige lovovertrædere bærer et elektronisk ankelbånd. CSU-politikeren Susanne Hierl byder projektet velkommen, men kræver yderligere foranstaltninger som obligatoriske sociale træningsforløb og konsekvenser for forældremyndighed i sager om vold mod mødre.
I Berlin har CDU/CSU-fraktionens juridisk-politiske talsperson Susanne Hierl velkommet udkastet til voldbeskyttelseslov. Loven, der debatteres i Bundestag første gang fredag, giver familiedomstolene i voldbeskyttelsesforløb mulighed for i højrisikosager at pålægge elektronisk placeringsovervågning for at forhindre alvorligere overfald op til mord og manddrab. Desuden skal overtræderne gennemføre sociale træningsforløb for at konfrontere dem med deres handlinger. Hierl sagde til RedaktionsNetzwerk Deutschland (RND): «Det er godt, at voldbeskyttelsesloven nu diskuteres i Bundestag.» En nylig fremlagt mørkefeltsundersøgelse fra forbundsindlandsminister Alexander Dobrindt (CSU) viser, at kvinder er de, der mest rammes af huslig vold, og at de anmelder det i under 5 procent af tilfældene. «Det er, hvis man ved, at næsten 266.000 personer anmeldte huslig vold i 2024, et chokerende tal. Vi har ikke kun et grundlæggende problem med vold mod kvinder, men også problemet, at det ikke opfattes nok i samfundet.» Politikeren ser loven som et første skridt mod bedre beskyttelse af kvinder. Hun kræver dog mere: «På sigt skal vi også sikre, at vold mod mødre får konsekvenser for forældremyndighed og samvær med børnene. Vi har udtrykkeligt aftalt i koalitionsaftalen, at vi vil gøre noget ved det i denne lovgivningsperiode.»