En etøjet skabning, der levede for 600 millioner år siden, er blandt menneskehedens ældste forfædre og gav oprindelse til vores moderne øjne, ifølge en undersøgelse fra Lunds Universitet. Forskere analyserede lysfølsomme celler i forskellige dyrehgrupper for at forklare, hvorfor hvirveldyrs øjne adskiller sig fra andres. Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Current Biology.
En undersøgelse fra Lunds Universitet afslører, at en etøjet, orm-lignende organisme fra for 600 millioner år siden er en fælles forfader til alle hvirveldyr, inklusive mennesker. Denne cyclop-lignende skabning levede stillesiddende som en gravende filterføder og siftede plankton fra havvand, hvilket betød, at den havde lidt behov for parrede øjne til bevægelse og orientering. nn«De var gravende filterfødere, sad stille og filtrerede plankton fra havvand. Så havde de ikke brug for de parrede organer, som egentlig er til styring, når man bevæger sig, og til at vide, hvor man er på vej hen,» siger Dan-E Nilsson, professor emeritus i sensorisk biologi ved Lunds Universitet. nnGennem evolutionen mistede organismen sine parrede øjne men beholdt en gruppe lysfølsomme celler i midten af hovedet. Disse celler blev brugt til at overvåge cirkadiske rytmer og bestemme op fra ned. nnØjne hos hvirveldyr som mennesker adskiller sig markant fra dem hos hvirvelløse som insekter, krebsdyr og blæksprutter. «Den slags lysfølsomme celler, som hvirvelløse har i deres parrede sideøjne, er ikke den slags, vi ser med,» forklarer Nilsson. nnGennem en omfattende analyse af lysfølsomme celler i alle dyrehgrupper opdagede forskerne, at moderne hvirveldyrs øjne udviklede sig fra det enkelte øje på hovedet, da forfaderen begyndte at svømme og leve et aktivt liv. Den menneskelige nethinde udviklede sig fra hjernen, i modsætning til insekters og blæksprutters øjne, som udviklede sig i huden på siderne af hovedet. nn«Det har altid været en lille gåde, hvorfor vores øjne er anderledes... Vi har ikke forstået, hvorfor det var sådan, men nu gør vi. Brikkerne faldt på plads,» siger Dan-E Nilsson. nnUndersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Current Biology.