Malmø-kunstner Ruby Nilsson præsenterer forestillingen 'Respawn' på Inkonst og udfordrer beskyldninger om transkvinder som nekrofile indtrængere. Værket trækker på temaer om udødelighed og gotisk gys, inspireret af et hårdere klima for transpersoner. Danser Liza Tegel legemliggør en udødelig ånd, der skifter krop og køn.
På Inkonst i Malmø arbejder kunstner Ruby Nilsson på sit nye performanceværk 'Respawn', som undersøger udødeligheds begreb i forhold til transpersoners kroppe. Titlen 'Respawn' kommer fra gaming og henviser til fjender, der genopstår efter at være dræbt. Værket omhandler beskyldninger fra trans-ekskluderende feminisme om, at transkvinder er nekrofile indtrængere i kvinders kroppe, og Nilsson vælger at lene sig ind i disse stereotyper. nn'Hvordan dræber man en krop, der er udødelig?', spørger Nilsson i værket. nnSiden mandag har hun færdigstillet produktionen i Inkonsts kælder med en projektor, der viser ordet 'resurrection', og hvid røg, der fylder gulvet. Værket handler om en udødelig ånd, der skifter krop og køn og nu straffes, med karakterens sidste chance for at forsvare sig. Danser Liza Tegel optræder i rollen iført en maske støbt fra Nilsons ansigt og en peruk, der efterligner kunstnerens hår. nn'Spor af mig er overalt, selvom jeg selv ikke er synlig', siger Nilsson. nnKunstneren beskriver sit værk som en måde at eje rædslen og det gotiske, der projiceres på transpersoner. Hun nævner en udvikling de seneste år mod et hårdere klima for transpersoner globalt. nn'Vi ser begyndelsen på en global forfølgelse af transpersoner', siger hun. nnPå trods af det mørke tema ender værket med et håbefuldt budskab: selvom transpersoner dør, vender de tilbage. Nilsson ser kunsten som terapi for at håndtere en mareridtsagtig virkelighed. nn'Jeg vil lene mig ind i at være skurken', siger hun.
