Svenske JAS 39 Gripen-jagerfly blev sendt på vingerne for at møde russiske Tu-22M3-bombefly over Østersøen tirsdag morgen, oplyser det svenske forsvar.
De russiske bombefly blev identificeret over internationalt farvand. Det svenske forsvar har ikke kommenteret den præcise placering af mødet.
"Det er et signal, vi sender. Vi viser, at vi har set dem", siger det svenske forsvars talsmand Mikael Ågren.
Oplysningerne blev givet af det svenske forsvar til Expressen tirsdag.