Svenske øverstkommanderende Michael Claesson udtrykker ingen bekymring for NATO's fremtid på trods af Donald Trumps trusler om at tage Grønland og USA's reducerede engagement i Europa. Han stoler på USA som allieret og ser ingen tegn på, at landet ønsker at forlade alliancen. Claesson understreger vigtigheden af et stærkt nationalt forsvar som plan B.
Svenske øverstkommanderende Michael Claesson siger i et interview på SVT's Aktuellt, at han ikke er bekymret for NATO som alliance midt i Donald Trumps udtalelser om Grønland. Trump har truet med militære midler til at tage øen, som delvist styres af Danmark, og udtrykt, at det er vigtigt for Grønland at blive amerikansk. Danmarks statsminister Mette Frederiksen har advaret om, at en annektering ville betyde et sammenbrud for NATO som militæralliance. Claesson bliver spurgt om USA's pålidelighed som NATO-medlem og svarer: «Jeg modtager ikke det slags signaler, hverken inden for NATO's rammer eller på anden måde.» Han støtter Danmarks holdning og nedtoner truslerne: «Alliancer, internationale organisationer går altid gennem forskellige typer kriser, afhængig af den politiske sammensætning af medlemsstaters regeringer og statsledere.» Claesson har regelmæssig kontakt med NATO, inklusive møder i Bruxelles og et nyligt møde med NATO's øverstkommanderende, den amerikanske general Alexus Grynkewich. Han ser ingen tegn på, at USA ønsker at forlade alliancen: «Jeg ser ingen tegn lige nu på nogen hastig tilbagetrækning eller nedtrapning.» USA's nye sikkerhedsstrategi indebærer reduceret engagement i Europa, men Claesson finder det rimeligt, at europæere tager større ansvar: «Vi har da vel en forpligtelse til at passe vores egen sikkerhed.» På lang sigt kunne et amerikansk udtræden kræve øget svensk oprustning, men NATO har regionale forsvarsplaner, hvor berørte lande bærer hovedansvaret. Claesson nævner tidligere kriser i NATO, som Frankrigs udtræden af det militære samarbejde i 1966–1998 og spændinger mellem Grækenland og Tyrkiet. Som alternativer er der bilaterale aftaler med USA og Finland, Nordefco og JEF. «Det fine er, at disse samarbejder eksisterer under NATO's paraply som et supplement,» siger han. Vedrørende Grønland: «Det ville klart være en ekstremt besværlig omstændighed, men jeg ser det ikke som noget, der vil blive realiseret.» Claesson antager, at spørgsmål vil blive løst uden militær indgriben og fokuserer på at styrke Sveriges forsvar for at give regeringen handlefrihed.