Swedish Supreme Commander Michael Claesson confidently addressing NATO concerns at a press conference.
Billede genereret af AI

Svensk øverstkommanderende ikke bekymret for NATO's fremtid

Billede genereret af AI

Svenske øverstkommanderende Michael Claesson udtrykker ingen bekymring for NATO's fremtid på trods af Donald Trumps trusler om at tage Grønland og USA's reducerede engagement i Europa. Han stoler på USA som allieret og ser ingen tegn på, at landet ønsker at forlade alliancen. Claesson understreger vigtigheden af et stærkt nationalt forsvar som plan B.

Svenske øverstkommanderende Michael Claesson siger i et interview på SVT's Aktuellt, at han ikke er bekymret for NATO som alliance midt i Donald Trumps udtalelser om Grønland. Trump har truet med militære midler til at tage øen, som delvist styres af Danmark, og udtrykt, at det er vigtigt for Grønland at blive amerikansk. Danmarks statsminister Mette Frederiksen har advaret om, at en annektering ville betyde et sammenbrud for NATO som militæralliance. Claesson bliver spurgt om USA's pålidelighed som NATO-medlem og svarer: «Jeg modtager ikke det slags signaler, hverken inden for NATO's rammer eller på anden måde.» Han støtter Danmarks holdning og nedtoner truslerne: «Alliancer, internationale organisationer går altid gennem forskellige typer kriser, afhængig af den politiske sammensætning af medlemsstaters regeringer og statsledere.» Claesson har regelmæssig kontakt med NATO, inklusive møder i Bruxelles og et nyligt møde med NATO's øverstkommanderende, den amerikanske general Alexus Grynkewich. Han ser ingen tegn på, at USA ønsker at forlade alliancen: «Jeg ser ingen tegn lige nu på nogen hastig tilbagetrækning eller nedtrapning.» USA's nye sikkerhedsstrategi indebærer reduceret engagement i Europa, men Claesson finder det rimeligt, at europæere tager større ansvar: «Vi har da vel en forpligtelse til at passe vores egen sikkerhed.» På lang sigt kunne et amerikansk udtræden kræve øget svensk oprustning, men NATO har regionale forsvarsplaner, hvor berørte lande bærer hovedansvaret. Claesson nævner tidligere kriser i NATO, som Frankrigs udtræden af det militære samarbejde i 1966–1998 og spændinger mellem Grækenland og Tyrkiet. Som alternativer er der bilaterale aftaler med USA og Finland, Nordefco og JEF. «Det fine er, at disse samarbejder eksisterer under NATO's paraply som et supplement,» siger han. Vedrørende Grønland: «Det ville klart være en ekstremt besværlig omstændighed, men jeg ser det ikke som noget, der vil blive realiseret.» Claesson antager, at spørgsmål vil blive løst uden militær indgriben og fokuserer på at styrke Sveriges forsvar for at give regeringen handlefrihed.

Relaterede artikler

Danish soldiers arriving in Greenland to reinforce defenses amid NATO tensions with the US.
Billede genereret af AI

Danmark forstærker Grønland med tropper og søger NATO-støtte

Rapporteret af AI Billede genereret af AI

Danmark sender flere tropper til Grønland og foreslår en NATO-mission omkring øen for at imødegå USAs krav om at overtage territoriet. Sverige er klar til at bidrage, mens europæiske ledere kritiserer Donald Trumps toldtrusler. Spændinger inden for NATO bliver testet, men alliancens kerne holder ifølge forsvarsminister Pål Jonson.

På trods af Donald Trumps truslende retorik mod Danmark har hverken den svenske regering eller Forsvaret en plan for en potentiel amerikansk tilbagetrækning fra NATO. Statsminister Ulf Kristersson understreger, at Sverige har en plan for sikkerhed i en mere farlig tid. Udtalelsen blev fremsat på sikkerhedskonferencen i Sälen.

Rapporteret af AI

Donald Trumps trusler mod Grønland har gjort arktisk sikkerhed presserende. Som en af NATOs arktiske nationer kan Sverige tage en central rolle i regionens sikkerhedsindsats. Regeringen ønsker at bidrage til øget NATO-tilstedeværelse der.

USA's præsident Donald Trump har truet otte europæiske land, herunder Sverige, med 10 procent told fra 1. februar efter at de sendte militærpersonel til en øvelse på Grønland. EU indkalder til nødtopmøde torsdag for at drøfte reaktionen, samtidig med overvejelse af gengældelsestold til næsten 1000 milliarder kroner.

Rapporteret af AI

President Donald Trump is reviewing options including military action to acquire Greenland from Denmark, citing Arctic security needs against China and Russia. Echoing his 2019 interest, his spokesperson confirmed the review on January 6, 2026, prompting sharp rebukes from European leaders defending Danish sovereignty and warning of NATO's potential collapse.

Leaders from France, Germany, Italy, Poland, Spain and the United Kingdom issued a joint statement on Tuesday, January 6, 2026, with Danish Prime Minister Mette Frederiksen rejecting U.S. President Donald Trump’s renewed push for American control of Greenland and stressing that the island’s future is for Greenlanders and Denmark to decide, not Washington.

Rapporteret af AI

USA's præsident Donald Trump har annonceret en ramme for en fremtidig aftale om Grønland og Arktis efter et møde med NATOs generalsekretær Mark Rutte i Davos. Aftalen lægger vægt på sikkerhedssamarbejde og adgang til mineraler uden amerikansk ejerskab af øen. Som svar trækker Trump sig fra planlagte toldsatser på europæiske lande, herunder Sverige.

 

 

 

Dette websted bruger cookies

Vi bruger cookies til analyse for at forbedre vores side. Læs vores privatlivspolitik for mere information.
Afvis