EU's strategi for mere energieffektive boliger risikerer at blive en milliardbelastning for svenske ejendomsejere. SBAB-cheføkonom Robert Boije advarer om de potentielle omkostninger, selvom få svenske boliger bruger fossile brændstoffer. Ekspert Hans Lind mener forslaget ikke vil blive gennemført i sin nuværende form.
EU udvikler en strategi til at reducere netto drivhusgasudslip og Europas afhængighed af russisk gas ved at gøre boliger mere energieffektive. Forslaget kræver, at alle EU-boligbygninger når energiklasse D inden 2033, hvilket potentielt vil ramme beboere i lejlighedsforeninger, lejeboliger og parcelhuse hårdt, sammen med ejendomsejere i Sverige.
Robert Boije, cheføkonom i SBAB, har fulgt planerne tæt og advarer om konsekvenserne. «Det er på en måde en bombe for boligmarkedet, men som stort set er gået under radaren i Sverige. Afhængig af hvordan det gennemføres, kan det blive dyrt for mange ejendomsejere,» siger han til Dagens Industri (Di). Selvom svenske boliger sjældent bruger fossile brændstoffer til opvarmning, anslås omkostningerne for kommunale boligselskaber alene til 200 milliarder kronor.
Hans Lind, tidligere professor i ejendomsøkonomi ved KTH, er mere optimistisk. Han tror, at politikere til sidst vil mildne kravene. «Til sidst vil politikerne indse, at vi ikke kan kræve ting, der gør huse værdiløse. Vi kan heller ikke ruinere de kommunale boligselskaber,» siger han til Di. Forslaget har hidtil fået lidt opmærksomhed i Sverige, men kan have store konsekvenser for boligmarkedet, hvis det håndhæves strengt.