EU-lande fryser russiske aktiver permanent

25 af de 27 EU-medlemslande har besluttet at forbyde tilbagegivelse af frosne midler fra Ruslands centralbank til Rusland på ubestemt tid. Dette skridt skaber grundlag for potentielt at bruge aktiverne til at støtte Ukraine. Ungarn og Slovakiet stemte imod.

Den Europæiske Union har truffet en væsentlig beslutning om permanent at beholde russiske statsaktiver i EU. Fredag stemte 25 af 27 medlemslande i en skriftlig procedure for at forbyde tilbagegivelse af de frosne midler til Rusland. Kun Ungarn og Slovakiet afviste forslaget, bange for at det ville hindre USA’s præsident Donald Trumps fredsindsats. Ungarn annoncerede, at man vil anfægte beslutningen ved EU-Domstolen. Lige nu er omkring 210 milliarder euro i Ruslands centralbanksmidler frosset under sanktionsbeslutninger, der skal fornyes enstemmigt hver sjette måned. Denne mekanisme blokkerer planer om at bruge midlerne til langsigtede lån til Ukraine, betinget af at Rusland betaler erstatning efter krigens afslutning. EU-lande henviser til artikel 122 i traktaten om De Europæiske Unions funktionsmåde, som tillader kvalificeret flertal ved økonomiske kriser. De begrunder det med krigens høje omkostninger, herunder stigende energipriser og fødevarepriser, der har kostet EU hundredvis af milliarder euro. EU’s udenrigschef Kaja Kallas udtalte: «Beslutningen sikrer, at op til 210 milliarder euro i russiske midler bliver på EU-jord – medmindre Rusland yder fuld kompensation til Ukraine.» Tysklands kansler Friedrich Merz (CDU) kaldte det «et klart signal om europæisk suverænitet» og roste den endelige enighed fra Italien og Belgien på trods af oprindelige bekymringer. Belgien blokerer dog brugen af midlerne, da hovedparten – omkring 185 milliarder euro – administreres af det belgiske firma Euroclear. Premierminister Bart De Wever kræver risikogaranti for at undgå russisk gengældelse. Ruslands centralbank planlægger at sagsøge Euroclear ved en moskovit voldgiftsret. EU-kommissær Valdis Dombrovskis forsikrede, at fremgangsmåden er juridisk holdbar og beskytter finansielle institutioner.

Relaterede artikler

U.S. officials at a press conference announcing further sanctions on Russian oil giants, with charts showing rising oil prices and maps of Russia and Ukraine, urging European action.
Billede genereret af AI

U.S. readies further Russia sanctions after hitting Lukoil and Rosneft, presses Europe to act

Rapporteret af AI Billede genereret af AI Faktatjekket

The Trump administration has prepared additional sanctions targeting Russia’s economy if President Vladimir Putin continues to stall on ending the war in Ukraine. The planning follows Wednesday’s sanctions on oil giants Lukoil and Rosneft, which helped push global oil prices higher, and comes as Washington urges European allies to intensify pressure on Moscow before escalating further.

Following the recent permanent freeze of Russian assets, EU leaders at the Brussels summit made progress toward using them to provide a 90 billion euro loan to Ukraine, with Belgium open to compromises under guarantees. Fallback to EU budget if needed. Mercosur trade deal delayed to January amid protests.

Rapporteret af AI

A French institute's report warns that the European Union could be forced to pay tens of billions of euros to oligarchs and companies close to the Kremlin through old economic treaties. The EU has already provided nearly 60 billion euros in military aid to Ukraine, but some sanctions are being challenged in court. These proceedings have a chance of succeeding.

Ukrainian President Volodymyr Zelensky and his European allies are trying to persuade Donald Trump's envoys to soften potential concessions to Russia in Ukraine negotiations. At a meeting in Berlin, Zelensky indicates willingness to forgo NATO membership in exchange for security guarantees equivalent to NATO's Article 5. Discussions focus on preventing a deal between Trump and Putin that sidelines Ukraine and Europe.

Rapporteret af AI

Russian President Vladimir Putin warned in his annual press conference that there will be no new military operations if the West respects Russia's national interests. He dodged questions on when the Ukraine war will end and highlighted alleged Russian advances on the front. He also demands concessions from NATO and criticizes the freezing of Russian assets.

The Trump administration has circulated a 28-point draft plan to end the Russia‑Ukraine war that would require Kyiv to forgo NATO membership, recognize Russian control over occupied territories and accept limits on its armed forces, while opening the door to reconstruction funding and closer economic ties between Washington and Moscow. Ukrainian President Volodymyr Zelensky has signaled deep concern and resistance over the terms, even as U.S. officials press for rapid progress, and European leaders publicly reaffirm that any settlement must respect Ukraine’s sovereignty.

Rapporteret af AI

I skyggen af Ukraine-krigen og Ruslands trussel lancerer Sverige og andre EU-lande, der grænser op til Rusland, et nyt forsvarsinitiativ. Lettlands premierminister Evika Silina siger, at samarbejdet skal tages til næste niveau. Initiativet blev diskuteret på et topmøde i Helsinki med otte lande.

 

 

 

Dette websted bruger cookies

Vi bruger cookies til analyse for at forbedre vores side. Læs vores privatlivspolitik for mere information.
Afvis