Tyskland mangler 1,4 millioner lejeboliger

Alliancen 'Soziales Wohnen' har præsenteret Social Housing Monitor 2026, der fremhæver en akut mangel på overkommelige boliger i Tyskland. Lige nu mangler omkring 1,4 millioner lejeboliger, hvilket rammer studerende og indvandrere hårdt. Eksperter advarer om en social katastrofe, der kan forværre manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Alliancen 'Soziales Wohnen', der omfatter Den tyske lejerforening, IG Bauen-Agrar-Umwelt, Caritas Disability Assistance and Psychiatry, Det tyske selskab for mureri og boligbyggeri samt Forbundsforeningen af tysk bygningsmaterialehandel, præsenterede torsdag Social Housing Monitor 2026 baseret på en undersøgelse fra Pestel-instituttet. Rapporten undersøger boligmarkedets situation, behovene og status for social boligbyggeri. Ifølge Pestel-instituttet bor 75 procent af lærlingerne hos deres forældre på grund af mangel på overkommelige boliger. Mange studerende dropper deres foretrukne studiepladser, hvilket på lang sigt kan forværre manglen på kvalificeret arbejdskraft, sagde instituttets direktør Matthias Günther. Studerende i egne lejligheder bruger i gennemsnit 53 procent af deres indkomst på husleje. Manglen rammer ligeledes indvandrere: 'Arbejdere har brug for boliger. Hvis vi ikke løser dette problem, ser det sort ud for Tyskland', advarede Janina Bessenich, forbundsdirektør for Caritas Disability Assistance and Psychiatry. Hun ser en 'social katastrofe' opstå, der kan bremse økonomien. For at lukke hullet inden 2030 skal 410.000 boliger bygges årligt. I 2024 blev der kun bygget 250.000, og for 2025 forventes 210.000 til 230.000. Overbefolkning er steget: I 2015 ramte det 5,7 millioner mennesker; i 2024 9,6 millioner (11,5 procent). Situationen er mest kritisk for social bolig: Af 23 millioner lejehusholdninger er 11 millioner berettigede, men der findes kun en million sådanne enheder, og antallet falder. Indkomstgrænser ligger på 12.000 til 16.800 euro for enlige og 18.000 til 25.200 euro for par, med tillæg for børn eller handicappede. På trods af tredoblet finansiering – fra 973,9 millioner euro i 2020 til 3,5 milliarder i 2025 – steg antallet af sociale boliger kun 32 procent. Günther understregede, at det ikke kun skyldes byggeomkostninger. Et nøgleproblem er forsinkede udbetalinger: For 2025 flyder kun 15 procent i løbende år, 25 procent i 2026 og 60 procent indtil 2029. Länderna skal forudfinansiere, hvilket belaster budgetterne. Oppositionspolitikeren Hanna Steinmüller (Grønne) kritiserede: 'Social bolig er en bundenløs tønde. Føderale regerings boligpolitik rammer ikke målene.' Hun kræver reformer med permanente sociale bånd og pålidelig finansiering.

Relaterede artikler

Union and SPD politicians shaking hands on new Building Energy Act reform, with energy transition symbols in a Berlin conference backdrop.
Billede genereret af AI

Union og SPD bliver enige om ny varmelov

Rapporteret af AI Billede genereret af AI

Union og SPD er blevet enige om de væsentlige punkter i en ny bygningsenergilov, der afskaffer den eksisterende varmelov. I stedet for et krav på 65 procent vedvarende energi vil der være en gradvis stigning i klimavenlige andele for gas- og oliefyr. Reformen træder i kraft før 1. juli.

Since 2016, rental prices in Spain have risen 92%, nearly four times faster than salaries, which grew only 24%. This has pushed the cost of a medium-sized apartment above 40% of the average gross salary, making housing access an increasingly tough challenge for many, especially young people and immigrants.

Rapporteret af AI

Formanden for Deutscher Städtetag, Burkhard Jung, kræver 30 mia. euro i øjeblikkelig hjælp fra forbundsregeringen til kommunerne med start senest i 2027. Han beskrev den økonomiske situation som katastrofal med underskud på over 30 mia. euro i de seneste år. Årsagerne er bl.a. stigende sociale udgifter og faldende indtægter.

One in five young adults aged 20 to 27 in Dalarna still live with their parents due to housing shortages. Nine out of ten of these young people want to move out on their own. SVT Nyheter Dalarna reports on the challenges facing youth in the housing market.

Rapporteret af AI

Prime Minister Sébastien Lecornu announced a housing relaunch plan aiming to build 2 million homes by 2030, or 400,000 per year. This marks a doctrinal shift after three years of inaction amid France's housing crisis. The announcement came from Rosny-sous-Bois in Seine-Saint-Denis, highlighting the urgency of the issue for French citizens.

The Constitutional Council validated on Thursday, February 19, 2026, an article in the finance bill excluding non-European and non-scholarship students from personalized housing aid. This measure, requiring at least two years of presence in France, is criticized as a form of national preference by opposition parties and student associations. The Sages, however, ruled that it pursues a general interest objective in controlling APL-related expenditures.

Rapporteret af AI

President Gustavo Petro blamed the Banco de la República's high interest rates for the housing sector's contraction, which has seen 10 consecutive quarters of decline. The leader stated that these positive and growing real rates have prevented users from affording payments. Analysts, however, emphasize the drop in social interest housing as the main factor.

 

 

 

Dette websted bruger cookies

Vi bruger cookies til analyse for at forbedre vores side. Læs vores privatlivspolitik for mere information.
Afvis