Den svenske kirkes øverste beslutningsorgan, Kyrkomötet, har vedtaget nye retningslinjer for skovdrift, der lægger vægt på åndelig, økologisk, social og økonomisk bæredygtighed. Beslutningen skifter fra maksimal afkast, men mangler konkrete nationale mål, hvilket tiltrækker kritik fra samiske repræsentanter og miljøgrupper. Kirken lover større samisk indflydelse i sager, der påvirker rensdyravl.
Den svenske kirke, en af Sveriges største skovejere og femte samlet, har længe stået over for kritik for udplantningspraksis, der påvirker biodiversitet, klima og rensdyravl. Miljøgrupper, samer og interne kritikere har udfordret disse metoder og henvist til bibelske værdier som Jesu syn på naturen.
I 2021 foreslog en undersøgelse ledet af Göran Enander, tidligere generaldirektør i det svenske Skovvæsen, at sætte 20 procent af skovene af til biodiversitet og overgå en tredjedel til mere bæredygtige metoder. Modstandere bestilte en ny undersøgelse, og den 18. november 2025 besluttede Kyrkomötet, at skovdriften skal sigte mod fire bæredygtighedsmål: åndelig, økologisk, social og økonomisk.
Beslutningen følger kirkestyrelsens forslag og afviser den oprindelige undersøgelse. Den mangler konkrete nationale mål, hvilket forårsager skuffelse. Biskop Andreas Holmberg i Stockholms stift siger: «Men denne retning er ikke fulgt, mener jeg og mange andre, af nogen konkrete mål. Der var sådanne forslag, men ikke i kirkestyrelsens dokument. Så jeg er både glad og skuffet, kan man sige.»
Samiske repræsentanter kritiserer formuleringen om fri, prioriteret og informeret samtykke (FPIC), der nu gælder for 'direkte og væsentlig indvirkning' på rensdyravl – en vurdering overladt til stifterne. Jenny Wik-Karlsson fra det Svenske Samiske Nationalforbund kalder det en svækkelse: «Mange er skuffede nu. De taler om forsoning med samerne – men det betyder også at lytte til, hvad samiske repræsentanter kræver.»
Karin Öhman, professor ved SLU, byder retningen velkommen, men kræver klarere mål for praktisk implementering. Wanja Lundby-Wedin (S), næstformand i kirkestyrelsen, forklarer: «Vi bevæger os fra den bedst mulige afkast til disse fire områder.» Hun understreger, at stifterne har varierende forhold, men lover overvågning og dialog med samer for at styrke FPIC. WWF kritiserer lokal indflydelse og advarer om langsomme ændringer.
Kirken inkorporerer også respekt for urfolks rettigheder i sin forfatning som del af forsoningen med samerne.