Den hollandske kommune Lochem planlægger at betale beboere nær en asylbolig op til 1000 euro for sikkerhedsforanstaltninger som kameraer eller belysning. Planen møder kritik for potentiel diskrimination af flygtninge. Den sigter mod at mindske beboernes frygt, men opfattes som et mistillidserklæring overfor boligens beboere.
I kommunen Lochem, med omkring 34.000 indbyggere og beliggende ca. 40 kilometer fra den tyske grænse, huserer et asylboende i øjeblikket 65 unge flygtninge i alderen 15 til 18 år. Yderligere 185 forventes at ankomme i løbet af de kommende måneder, hvilket udvider kapaciteten til 250. For to år siden skærpede problemer med tidligere beboere naboernes bekymringer. nnBertus Karssenberg, fraktionsleder for partiet «Mitdenken mit Lochem», understreger: «Det er gode mennesker.» Han støtter stadig planen om at yde op til 1000 euro til boligsikkerhedsforanstaltninger som overvågningkameraer eller forbedret udendørs belysning. Udgifterne vil blive strengt kontrolleret. Kommunalbestyrelsen planlægger yderligere diskussion næste uge og en afstemning i marts. Budgettet er 24.000 euro, som dækker højst 24 husstande. nnForslaget har tiltrukket national opmærksomhed. Geert Wilders' anti-indvandrings PVV kaldte det «bevis for, at asylansøgere strukturelt forårsager chikane, trusler, intimidationsforsøg og utryghed». Kritikere ser diskrimination. Migrations eksperten Carolus Grütters fra Radboud University sagde til «de Volkskrant»: «Det stempler en gruppe som kriminelle. Disse mennesker føler sig udelukket og mistroet fra starten.» nnPvdA's Martine Willems kaldte det « klart diskrimination» i et interview med RedaktionsNetzwerk Deutschland (RND), da det antager kriminelt adfærd fra beboerne i masse. Hun bemærkede, at de unge flygtninge går i skole og nyder godt af integrationsinitiativer: «Der er meget her, der fremmer integration. Det samme kan ikke siges om 1000-euro-planen.» Den lokale politiker Guido de Wit beskrev det som et «giftigt signal». En beboer sagde: «Vi vil slet ikke have de 1000 euro.» nnDenne plan opstår midt i en hollandsk lov fra 2024 om jævn fordeling af asylansøgere på grund af forholdene i modtagelsescentret Ter Apel. Antallet af flygtninge er faldet, og den nye regering under premierminister Rob Jetten (D66) prioriterer spørgsmål som sundhedsomkostninger og boligkrisen frem for migration. I andre kommuner som Molenlanden er protester mod asylboliger eskaleret til vold mod politiet.
