Den svenske regering har foreslået midlertidigt at sænke straffeansvaralderen fra 15 til 13 for alvorlige forbrydelser som mord og eksplosioner. Forslaget møder stærk kritik fra retssystemet, børnerettighedsorganisationer og eksperter, der advarer mod øget kriminalitet og overtrædelser af børnekonventionen. Justitsminister Gunnar Strömmer forsvarer det som nødvendigt for at beskytte samfundet.
Mandag den 26. januar 2026 præsenterede den svenske regering sammen med Sverigedemokraterne et forslag om at sænke straffeansvaralderen til 13 år for de mest alvorlige forbrydelser, herunder mord, forsøg på mord, grov eksplosion og våbenovertrædelser. Ændringen er midlertidig og vil gælde i fem år, så 13-årige kan idømmes som voksne, men med betydelige straflempelser for de yngste. Forslaget er sendt til Lovrådet til gennemgang, og Kriminalforsorgen planlægger at have 54 pladser i specielle ungdomsafdelinger klar til sommeren. Justitsminister Gunnar Strömmer (M) understreger, at det handler om et akut problem: «Vi har et system, der hverken lykkes med at beskytte borgere mod livstruende vold eller med at bryde mønstrene omkring disse børn.» Han anerkender risiciene, men argumenterer for, at de vejes op mod manglerne i det nuværende system, især da 52 unge under 15 år var involveret i mordefterforskninger i 2025. Kritikken er udbredt. Af 126 høringsinstanser var flertallets imod, inklusive politiet, Rigsadvokaten, Kriminalforsorgen og forskere. Senioranklager Tobias Kudrén kalder det et eksperiment: «Følgerne er stadig ikke grundigt overvejet.» Advokatsamfundets formand Johan Eriksson advarer: «Vi risikerer at få flere unge ind i kriminalitetens karusel.» Generalsekretær Mia Edwall Insulander ser det som et afvigelse fra Børnekonventionen: «Det bliver et eksperiment med børn, som ikke er acceptabelt.» Børnerettighedsorganisationer som Bris og UNICEF er forfærende. Bris’ generalsekretær Maria Frisk: «Det er kontraproduktivt og mangler videnskabelig støtte.» UNICEF’s Li Melander beskriver fængselsforholdene som uegnede: «Der var meget psykisk sygdom og en følelse af håbløshed.» Kritikere foreslår i stedet forbedret rehabilitering, LVU eller tvangspsykiatri for at fokusere på reintegration frem for straf.
