Den svenske regering indfører en stor strafferetsreform, der inkluderer dobbeltstraf for forbrydelser knyttet til kriminelle netværk, som træder i kraft i sommer. Justitsminister Gunnar Strömmer kalder det den største reform i moderne tid, men forskere advarer om mangel på bevis for effektiviteten og høje omkostninger.
Den svenske regering, ledet af justitsminister Gunnar Strömmer (M), præsenterer en omfattende strafferetsreform som del af Tidö-aftalen. Reformen inkluderer strafskærpelser for ca. 50 forbrydelser, men den mest væsentlige ændring er forslaget om dobbeltstraf for banderelaterede forbrydelser. Disse straf vil gælde forbrydelser forbundet med kriminelle netværk, herunder eksplosioner, skyderier, narkotikasalg, svindel og forbrydelser mod velfærdssystemet. Henrik Vinge (SD), formand for justitsudvalget, forklarer: «Bestemmelsen rammer bredt og vil ramme alt fra eksplosioner, skyderier, narkotikasalg, svindel og forbrydelser mod velfærdssystemet.» Som udgangspunkt fordobles strafniveauet, men niveauet kan variere afhængigt af personens tilknytning til gruppen. For eksempel kan en række alvorlige svindelhandlinger i bande-sammenhæng resultere i seks års fængsel i stedet for tre, og besiddelse af et laddet skytevåben otte år i stedet for fire. Reglerne vil dække både organiseret kriminalitet og løst sammensatte netværk, inklusive udefrakommende, der udfører opgaver. Vinge tilføjer: «Det handler ikke om først at vurdere, om en person er en bandekriminel, men at se på den specifikke forbrydelse og om den er begået i en organiseret sammenhæng.» Yderligere ændringer inkluderer livsvarigt fængsel for gentagne grov voldtægt samt for ekstremt grov mishandling og grov voldtægt mod børn. Strömmer understreger et skifte i perspektivet: «Denne store omstrukturering er baseret på et vigtigt skifte – fra en alt for ensidig fokus på gerningsmanden til et klarere fokus på forbrydelsesofre og samfundets behov for at beskytte sig mod alvorlig kriminalitet.» Han tilføjer: «Simpelt sagt vil vi have, at kriminelle låses inde, så lovlydige mennesker tør gå ud.» Regeringen ønsker, at lovene træder i kraft den 3. juli i år, på trods af den oprindelige undersøgelse fra politidirektør Petra Lundh pegede på 2028. Strömmer siger: «Vi vurderer, at det kan gøres på en måde, så udvidelsen af Kriminalforsorgen matcher dette.» Kritik kommer fra den danske kriminolog David Sausdal, der stiller spørgsmålstegn ved effektiviteten: «Der er ingen beviser for, at tiltaget har effekt.» Han advarer: «Det koster ekstremt meget, og man får ikke meget for pengene.» Reformen inkluderer også strengere vurdering af flere forbrydelser og strammede varetægtsregler.
