Kielkanalen oplever faldende skibspassager og fragtmængder på grund af sanktioner mod Rusland. Årsrapporten fremlagt torsdag viser transporteret gods nede på 69,5 millioner tons. Kielkanal-initiativet kræver tiltag for at øge vandvejenes appel.
Kielkanalen, en af verdens mest befarktede vandveje, kæmper med flere udfordringer. Ifølge årsrapporten fremlagt torsdag faldt det transporterede gods til 69,5 millioner tons i fjor, mod 75,6 millioner tons i 2024. Heiko Böschen, chef for Seeschifffahrt-afdelingen ved Generaldirektion Wasserstraßen- und Schifffahrt (GDWS), kaldte det et »respektabelt resultat« set i lyset af det kollapsede Rusland-trafik. nnSanktioner mod Rusland relateret til krigen i Ukraine er hovedårsagen. I fjor passerede kun 531 skibe til eller fra russiske havne med 1,85 millioner tons gods gennem kanalen. I 2021 var det 2.771 skibe med over 14 millioner tons. nnAntallet af skibspassager faldt til 22.262, en nedgang på 10,5 procent fra 24.866 året før. Dog steg bruttoregistertonnagen til 5.750 fra 5.688, da skibene bliver større. Böschen forklarede: »Det rene antal skibe er ikke relevant for NOK's balance, da små skibe transporterer mindre gods.« Fritidsbåds-passager faldt også: 10.685 i fjor mod 11.542 tidligere. nnPå den positive side beløb investeringerne sig til 246 millioner euro, det næsthøjeste beløb efter 297 millioner året før, ifølge Martin Boll fra Küste Management-afdelingen. Føderale regeringen tilføjede 71 millioner euro til vedligeholdelse og drift. Byggeriet af den femte slusekammer i Brunsbüttel er sat til at færdigstilles ved udgangen af 2026. Over de sidste 15 år er der investeret omkring en milliard euro, med yderligere to milliarder planlagt. nnKielkanal-initiativet udtrykker bekymring. Formanden Jens B. Knudsen kræver uddybning med mindst en meter og en strategisk vending: »Kanalen er ikke en obligatorisk rute for mange skibsejere, men et alternativ – og derfor betyder pålidelighed, hastighed og forudsigelighed noget.« Siden 2023 har der gældt hastighedsbegrænsning på 12 knob, hvilket forlænger passagerne og gør ruten via Skagen mere tiltalende. Knudsen advarer: »For skibsejerne handler det i sidste ende om den samlede ligning af tid, omkostninger og forudsigelighed. Hvis kanalen forbliver langsommere og mindre forudsigelig på lang sigt, mister den attraktivitet sammenlignet med alternativruten via Skagen.« Den første sektion af udvidelsen af den østlige strækning blev åbnet i november med den føderale transportminister Patrick Schnieder (CDU).
