Wenche Gullaksen, en jobsøgende omkring 60 år gammel, beskriver, hvordan rekrutteringsprocessen i Malmö og Norden er blevet en omfattende og upersonlig udfordring. I januar indsendte hun 45 ansøgninger, hver med timer til skræddersyede materialer og tests. Hun spørger, hvordan systemet imødekommer ældre arbejdstakere, der opfordres til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Wenche Gullaksen, der er omkring 60 år gammel og har arbejdet i samme branche i Norden i omkring 20 år, deler sin erfaring med jobsøgning i Malmö og på tværs af Norden. I et leserbrev til Sydsvenskan forklarer hun, at processen er blevet et fuldtidsjob uden løn, ofte uden nogen feedback fra arbejdsgivere.nnnI januar indsendte Gullaksen 45 ansøgninger. Hver eneste en krævede en tilpasset CV, personligt brev, registrering i digitale systemer og ofte tests. Før potentielle interviews bruger hun tid på at forberede sig ved at undersøge virksomhederne, hvilket tager flere timer pr. stilling.nnn«Jeg har intet imod AI eller digitale værktøjer. Hvis de bruges rigtigt, kan de hjælpe både virksomheder og kandidater. Men min erfaring er, at afstanden er vokset mellem jobsøgende og arbejdspladsen, der faktisk har brug for kompetencen,» skriver Gullaksen.nnnHun peger på, at den indledende udvælgelse sker tidligt og standardiseret, langt fra den faktiske drift. Ofte ser ingen med indsigt i jobbet hendes erfaring. Samtidig noterer hun, at samfundet opfordrer til at arbejde længere op i alderen, men undrer sig over, hvordan det skal fungere i praksis med en stadig mere omfattende og upersonlig indgang.nnnGullaksen rejser spørgsmål om, hvor mange der har råd til at bruge timer på hver ansøgning, hvor mange der giver op, og hvor meget kompetence der risikerer at gå tabt. Hun ser det som et bredere spørgsmål om, hvordan rekrutteringssystemet fungerer, og hvem det faktisk slipper ind.nnnLeserbrevet fremhæver udfordringer i dagens arbejdsmarked, især for erfarne arbejdstagere i en digitaliseret tid.
