De svenske væbnede styrker vurderer, at den russiske militære trussel mod Sverige vil stige indtil 2030 sammen med voksende hybridkrigsførelse. Myndigheden har indsendt prioriteringer til regeringen for at styrke forsvaret, herunder langtrækkende missiler og spionsatellitter. Situationen beskrives som den alvorligste siden Anden Verdenskrig og forventes at forværres.
Siden Ruslands invasion af Ukraine er Sveriges sikkerhedssituation blevet beskrevet som den alvorligste siden Anden Verdenskrig. Mandag indsendte de svenske væbnede styrker deres omfattende prioriteringer for udformning af det militære forsvar til regeringen. Ifølge vurderingen vil den russiske konventionelle militære trussel stige indtil 2030, mens Ruslands kapacitet til hybridkrigsførelse og økonomisk pres også vokser.
Generalløjtnant Carl-Johan Edström, leder af forsvarsstaben, understreger risiciene: «Vi ser en risiko for, at Rusland fortsætter sin vækst uafhængigt af udviklingen i Ukraine.» Dette kan indebære flere landstyrker ved den russisk-baltiske grænse, stærkere langtrækkende kapaciteter og et forstærket russisk flåde i Arktis.
For at imødegå trusselen prioriterer væbnede styrker multidomeneoperationer, hvor land-, sø-, luft-, rum- og cyberenheder samarbejder. Specifikke investeringer inkluderer droner og anti-drone-systemer, langtrækkende angreb op til 200 mil ind i fjendtligt territorium, kontrol over Østersøen, forbedret situationsbevidsthed via sensorer på land, i luften og i rummet samt stærkere luft- og missilforsvar.
Edström fremhæver behovet for kapacitet til at angribe mål inde i Rusland: «Vi skal øge vores langtrækkende slagkraft i dybden. Både til offensive elementer i vores forsvar og til afskrækkelse.» Sverige skal også styrke operationer i Finland og Baltikum med fokus på dronkrigsførelse og ammunitionlager. Til efterretningsindsamling kræves systemer som Globaleye og nationale satellitter for at dække områder fra øst for Ural til Atlanterhavet og syd for Middelhavet.
De væbnede styrker kritiserer regeringens styring: «Der er en ekstraordinær situation med fare i forsinkelse.» Myndigheden kræver mere frihed, beslutningsbeføjelser og fleksibilitet på tværs af budgetår, da den nuværende retning fører til suboptimalisering. Forsvarsbudgettet forventes at vokse fra 148 milliarder kronor i år til over 200 milliarder i 2030 for at opfylde NATOs krav og den stigende trussel.
NATOs integrerede luft- og missilforsvar er centralt, og Sverige skal bidrage mere til at beskytte baser og infrastruktur mod alt fra ballistiske missiler til små droner.
